MATCHA FUDGE
Matcha fudge er den perfekte kombination af sundhed og ren nydelse! Matcha giver kroppen en god og naturlig energi, som kan gavne dig gennem hele dagen. Jeg er meget begejstret over disse små lækkerbiskner – de smelter på tungen! Mhh 🙂 Matcha fudge er super let at lave; du skal blot blende alle ingredienser i foodprocessoren.
Du kan købe kakaosmør i din lokale helsekost.
Jeg håber, du kan lide opskriften.
God appetit!
OPSKRIFT PÅ MATCHA FUDGE
INGREDIENSER
Matcha fudges skal på frost i 2-3 timer før servering.
- 3½ dl. cashewnødder (Iblødsat i 2 timer i lunkent vand)
- 60 g kakaosmør (smeltet)
- 1½ dl. vand
- 1 dl lys agave syrup
- 2 spsk. matcha
- ½ dl. flydende tahin
- 1 spsk. kokosolie (smeltet)
- Knivspids salt
FREMGANGSMÅDE
- Cashewnødder sættes i blød i lunkent vand i 2 timer.
- Cashewnødder blendes i en foodprocessor sammen med 1½ dl. vand. Blend til en smooth masse i højt tempo.
- Imens smeltes kakaosmør og kokosolie seperat i en gryde.
- Tilsæt alle øvrige ingredienser og smag til undervej.
- Hæld cremen i silikone muffinsforme. Matcha Fudges opbevares i fryseren. Kan spises efter 2-3 timer.