Cupcakes med chokolademousse og hindbærfyld (no-bake)

OPSKRIFT PÅ CHOKOLADEMOUSSE-CUPCAKES

De her chokolademousse-cupcakes er virkelig lækre, og bliver med garanti et hit på kagebordet – jep, du har mit ord ;-).  Bunden er lavet af nødder,  kokosolie og et par dadler – virkelig simpel at gå til, så længe man ejer en minihakker eller foodprocesser. I chokolademoussen skal der bl.a. aquafaba i. Aquafaba er rent magi – det er kikærtevand pisket til en let og luftig masse, som minder om æggehvider – bare HELT uden æg! Aquafaba kan også bruges til at lave vegansk mayonnaise, smør eller marengs. Det er altså en perfekt erstatning for æg.

INGREDIENSER 

Nøddebund: 

  • 2 dl. mandler
  • 1 dl. hasselnødder
  • 2½ spsk kokosolie
  • 4 dadler
  • Knivspids salt
  • 1-2 tsk vaniljepulver
  • 2 tsk Lucuma (valgfrit)

Chokolademousse

  • 1 dl kokosmælk
  • 170 g mørk chokolade (Jeg brugte 70%)
  • 1-2 dl aquafaba. Læs mere om Aquafaba og find opskriften her.

Hindbærfyld 

  • 2-3 dl frosne hindbær
  • 0,5-1 dl. vand.
  • ½ tsk. acar acar eller 1 tsk maizena

FREMGANGSMÅDE

NØDDEBUND

  1. Start med at blende mandler og hasselnødder sammen i en foodprocessor/minihakker.
  2. Smelt kokosolie og tilsæt i nøddeblandingen sammen med dadler (husk at pille stenene ud), salt, vaniljepulver og evt. Lucuma pulver.
  3. Nu skal du presse nøddeblandingen ud i muffinsforme. Brug helst en muffinsform lavet af silikone, da det gør det lettere at få nøddecupcaken ud igen. Hvis ikke du har en silikoneform, så prøv med papirsforme. Jeg har dog ikke afprøvet denne metode.
  4. Nøddecupcaken stilles på køl, mens de andre elementer laves.

CHOKOLADEMOUSSE

  1. Start med at finthakke 170 g mørk chokolade og hæld i en skål.
  2. Opvarm 1 dl kokosmælk i en gryde indtil den ramme kogepunktet. Hæld kokosmælken over den finthakkede chokolade. Sæt skålen til side i 5 minutter, UDEN AT RØRE I SKÅLEN.
  3. Lav din aquafaba ved at piske kikærtevand fra en dåse kikærte. Du skal piske massen så stiv, at du kan vende skålen på hovedet uden at det løber i siderne.
  4. Nu skal du røre chokolademoussen sammen. Hvis den er blev lidt for stiv, kan du tilsætte en smule varmt vand.
  5. Tilsæt gradvist og med en forsigtig hånd aquafabaen i chokolademoussen (1 spsk ad gangen). Lad chokolademoussens stå i stuetemperatur mens hindbærfyldet laves.

HINDBÆRFYLD

  1. Tilsæt hindbær og vand i en gryde og lad det simre indtil du opnår en hindbærsauce.
  2. Tilsæt ½ tsk acar acar, og hvis ikke du har det så fortvivl ej. Du kan blot tilsætte 2 tsk maizena.
  3. Lad hindbærsaucen afkøle.

ANRETNING

  1. Nu er alle elementerne klar og du skal nu til at anrette cupcaken.
  2. Placer nøddebundene på et fad og tilsæt 2 tsk hindbærfyld i hver cupcake (Eller hvor meget du nu synes). Derefter tilsættes chokolademousse op til kanten.
  3. Pynt med hakkede hasselnødder, chokolade og hindbær.  

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*