SPAGHETTI MED CREMET GRØNKÅLSPESTO

 

Lækker, cremet og næringsholdig grønkålspesto med en fyldig smag af hvidløg…

– uha ja, det er noget, der får mine smagsløg til at klappe! Retten er virkelig let og hurtigt at lave, og kræver ikke mange ingredienser. Det er hvert fald ingredienser, som alle er på min liste under basisvarer, dvs. varer, jeg altid har i køkkenet (tofu, pasta, solsikkefrø og krydderier). Pastaretter er bare skønne –  det er noget af det SIMPLESTE og NEMMESTE at lave. Du blender alle ingredienser sammen, koger pastaen og voila; en lækker pastaret på tallerkenen 🙂

Husk, du altid kan videreudvikle på opskriften, så den passer til netop dine behov.

God fornøjelse i køkkenet! Og lad mig endelige høre, hvad du synes om retten i kommentarsporet forneden.

OPSKRIFT PÅ SPAGHETTI MED GRØNKÅLSPESTO

Jeg har lavet en stor portion, som kan mætte to maver i 3 dage ca. ;-). Du kan halvere opskriften, så den passer til din madplan eller vælge at koge mindre pasta.

Ingredienser

  • 1 pose spaghetti (500 g)
  • ½ pose grønkål
  • 250 g fast tofu
  • 2 store fede hvidløg (4 hvis du elsker en stærk hvidløgsånde)
  • 1 dl. solsikkefrø
  • 2 dl. vand (Tilsættes lidt ad gangen)
  • 2 tsk. salt
  • ½ tsk. muskatnød (valgfrit)
  • Smag til med peber

Evt. frisk basilikum, tomater eller forårsløg til at toppe pastaretten med.

FREMGANGSMÅDE

  1. Pil grønkålen af stilken og skær hvidløgne i halve.
  2. Hæld en sjat olie på panden og tilsæt grønkålen og hvidløgene. Lad det stege ved mellemhøj varme i et par minutter til grønkålen “har lagt sig”.
  3. I mens det steger, sættes vand over til spaghettien.
  4. Blenderen findes frem, og tilsæt den vaskede og smuldrede tofu samt solsikkefrø og salt. Når grønkålen er stegt færdig tilsættes den ligeledes.
  5. Blend alle ingredienserne godt og tilsæt derefter vand (lidt ad gangen) og muskatnød. Smag til med salt og peber.
  6. Bland grønkålspestoen med spaghettien og pynt med tomater, forårsløg eller basilikum.

 

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*