Rødbedesalat med soyayoghurt og nigellafrø

Sådan laver du rødbedesalat med yoghurt

Rødbeder med yoghurt er det bedste. Jeg bruger den neutrale yoghurt fra Alpro. Når jeg endelig spiser rødbeder, hvilket iøvrig sker alt for sjældent så laver jeg typisk rødbedesalat eller rødbedehummus. Denne rødbeder i kombination med yoghurt, syltede agurker og nigellafrø er perfekt!

God fornøjelse med madlavningen!

INGREDIENSER

Portionen er til ca. 4 personer.

  • 250 g rødbeder
  • 1 dl alpro yoghurt
  • 1 hvidløg
  • 3 syltede agurker
  • 1 spsk eddike (jeg brugte riseddike)
  • 2 spsk hakket persille
  • 1 spsk nigellafrø (valgfrit) Brug evt andre nødder f.eks valnødder
  • Citronsaft (½ citron)
  • Salt og peber efter smag

Fremgangsmåde

  1. Vask først rødbederne grundigt og kog dem (med skind på) til de er “al dente”.
  2. Afkøl rødbederne til du kan “smutte” skindet af og skær rødbeder og de syltede agurker i små tern.
  3. Kom rødbederne i en skål og vend dem med citronsaft og eddike
  4. Lav dernæst yoghurt dressingen ved at blande hvidløg, persille og Alpro yoghurt.
  5. Bland dressingen med rødbederne og tilsæt nigellafrø og salt og peber efter smag.
  6. Anret rødbedesalaten på et fad og drys lidt ekstra nigellafrø over salaten. Spis f.eks. naan brød eller eller falafel til. Hvis du ikke har nigellafrø, så er sesamfrø også et alternativ.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*